Om Aqua Vitus

Generelt om Aqua Vitus:

Aqua Vitus

 

Vinterbadeklubben Aqua Vitus arbejder for fællesskab og faciliteter for vinterbaderne i Horsens.

I øjeblikket arbejdes især på at få etableret omklædnings- og saunafaciliteter på Husodde Strand – til glæde for foreningens medlemmer.

Ved at være med i klubben, hjælper I os alle til bedre faciliteter på Husodde Strand. De kommer nok ikke lige i morgen, men de er på vej. Vi forventer den dag, vi har vores multibygning, at der kommer et større rykind, hvorfor der formentlig vil blive lukket for yderligere tilgang, og så er det rart at være ”inde” inden da.

 


Nybegynder

Er du ny og ikke har prøvet at vinterbade før, er det en god ide at starte tidligt på sæsonen, så man ikke lige får det helt store kolde gys første gang man hopper i vandet.
Samtidig er det vigtigt at du .. første gang (og gerne altid) .. ikke hopper i vandet alene.
I Husodde vil der som oftest være mange der bader hver lørdag og søndag .. begge dage kl. 08.00 .. og alle er meget velkomne til at møde op.
Efter dyp i havet samles vi ofte og får en kop kaffe/te.

 


Tekstil eller ikke tekstil

Vi bliver i Aqua Vitus ofte spurgt om … ”bader man méd eller uden badetøj ???”
Vi/Aqua Vitus har den helt klare holdning, at det er fuldstændig op til den enkelte, om badetøjet er på eller ikke.
Nogle har badetøj på året rundt, andre bader uden badetøj hele sæsonen og andre har badetøj på, indtil det begynder at blive rigtig koldt, hvorefter man så bader uden badetøj.
Vigtigt at du som vinterbader gør det, DU har det bedst med, og samtidig også tolererer at andre også bader på den måde, som DE har det bedst med.

Tekstilbader eller ikke tekstilbader … ALLE er velkommen i Vinterbadeklubben Aqua Vitus